Arkitekturpolitikken er et refleksions- og dialogværktøj, som skal kvalificere den fremtidige byudvikling i kommunen, og styrke den løbende dialog og arkitektfaglige forståelse både internt på rådhuset men også udadtil. Retningslinjerne i politikken er på ingen måde en checkliste. De skal bruges i den tidlige forventningsafstemning ved at sætte nogle overordnede rammer for, hvordan vi bedst muligt opnår en hensigtsmæssig byudvikling.
Arkitektur spiller en væsentlig rolle i forhold til hvordan vi som mennesker opfatter byens særpræg og identitet. De identitetsskabende elementer i bybilledet er mange, og kan variere afhængig af skala og sted. Der findes nemlig ikke nogen simpel opskrift eller formel på arkitektonisk kvalitet. Det vil altid være en blanding af forskellige ingredienser, herunder formsprog, proportioner, materialer, detaljer og håndværksmæssig udførelse.
Oplevelsen af liv i byen hænger nøje sammen med, hvordan byen bruges, og hvor mange der bruger den. Er der trygt? Er der spændende? Er det værd at komme der? Byrummet er det offentlige tilgængelige rum, der findes mellem byens forskellige bygninger. Det er vejene, gaderne, torvene og pladserne. Det er alle de steder, man kan færdes, når man bevæger sig rundt i byen. En by er rar at være i, hvis byrummene er attraktive og indbydende, og der samtidig er noget, der er værd at gøre ophold for. Byens beplantning er med til at give byrummet karakter og giver samtidig et godt mikroklima i gaderne. Når byrummene er interessante og imødekommende, tiltrækkes flere permanente aktiviteter, der igen gør, at flere opholder sig i byen i længere tid.
Med udgangspunkt i temaerne 'Identitet, 'Bygninger', 'Byrum' og 'Bæredygtighed' sætter Kommunalbestyrelsen i dokumentet en klar retning for, hvordan den fremtidige byudvikling skal se ud.
