Det regionale perspektiv

Glostrup Kommune er en del af Region Hovedstaden, som består af kommunerne i hovedstadsområdet, Nordsjælland og Bornholm. Glostrup er en del af en større sammenhæng, og meget rækker ud over det lokale perspektiv.

Arbejdspladser, detailhandel, infrastruktur m.v. skal derfor ses i en større regional sammenhæng, hvilket afspejles i kommuneplanens separate afsnit om de relevante emner.

Glostrup Kommune er i dag omfattet af Fingerplan 2019, som indeholder en række planlægningsprincipper for kommunerne langs s-togs banerne, som kommunen skal efterleve. Her kan eksempelvis nævnes stationsnærheds-princippet, som tillader større fortætning omkring togstationerne, eller bevaring af de grønne kiler for at sikre rekreative arealer samt spredningskorridorer for flora og fauna. I kommuneplanens øvrige afsnit kan man læse om hvordan Kommuneplan 2025-2037 indarbejder disse principper i den fremtidige planlægning. 

Kortet viser kommunerne i Region Hovedstaden. Kilde: www.regionh.dk