Natur

I planlægningen af den grønne og blå struktur forholder Glostrup Kommune sig til Fingerplan for Hovedstadsområdet samt udpegningen af naturinteresser i Grønt Danmarkskort. I Glostrup består den regionale grønne struktur af grønne forbindelser samt grønne kiler og grønne bykiler. Kommunerne i Hovedstadsområdet skal efter Fingerplanen sikre, at der ved omdannelse af by- og erhvervsområder langs Ring 3 etableres områder, hvor det grønne og vandet integreres i byudviklingen, adgang til natur sikres og hensynet klimatilpasning på tværs af kommuner tilgodeses.

Den grønne struktur i kommunen er vigtig for natur og biodiversitet. Den fungerer som levested og spredningsvej for planter og dyr og kan samtidig mindske varmeø-effekter og risikoen for oversvømmelse af beboelse, infrastruktur og kritiske funktioner. De grønne forbindelser og kiler giver desuden borgerne nem adgang til naturen og understøtter daglig fysisk aktivitet som gå- og cykelture. Områderne inviterer til fællesskab, leg og bevægelse, hvilket styrker både fysisk og mental trivsel.

Grønne forbindelser

Efter fingerplanen skal der skabes sammenhængende grønne og blå forbindelser på tværs af kommunerne langs Ring 3. Disse skal forbinde de nye byområder med eksisterende og nye grønne kiler og bykiler. I Glostrup er området langs med Harrestrup Å udpeget som grøn forbindelse. Området fungerer som en grønt rekreativt bindeled til vores nabokommuner. 

Grønne kiler og bykiler

Grønne kiler og grønne bykiler skal efter Fingerplanen overvejende forbeholdes alment tilgængelige frilufts- og fritidsformål. Der skal derfor arbejdes langsigtet, strategisk og geografisk med forvaltningen af de grønne kiler og bykiler i forhold til udvikling af friluftsliv sammen med natur- og kulturinteresser. I Glostrup Kommune er blandt andet Vestskoven og arealet langs Harrestrup Å udpeget som grønne kiler. Grønne bykiler er blandt andet skovbæltet langs Nordre Ringvej samt Degnestien og den sydlige del af Byparkvej.

Grønt Danmarkskort indgår som en del af planloven og samler kommunens naturtemaer i ét sammenhængende naturnetværk. Grønt Danmarkskort skal sikre mere sammenhængende naturområder og tjener som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj til prioritering af naturindsatser.

Kommunen skal udpege områder med eksisterende natur og områder med mulighed for natur til Grønt Danmarkskort. Eksisterende natur omfatter naturområder med særlige beskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser. Områder med mulighed for natur omfatter potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser.

Kommunen skal anvende tre nationale kriterier i udpegningen af områder til Grønt Danmarkskort:

1. Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser udenfor Natura 2000-områderne.
2. Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.
3. Naturområder med flere funktioner og synergi med eksempelvis klimatilpasning, vandmiljø eller rekreation.

Naturområder med særlige beskyttelsesinteresser (Natura 2000, § 3 mv.)

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser omfatter alle eksisterende Natura 2000-områder på land. Natura 2000-områder er internationale naturbeskyttelsesområder, der er beskyttet efter EF-habitat- og EF-fuglebeskytteselsdirektivet samt Ramsar-konventionen. Områderne indgår som en del af et fælles europæisk netværk af naturområder, der har til formål at bevare sårbare og værdifulde naturtyper og arter på tværs af EU.

Der er ingen Natura 2000-områder i Glostrup Kommune. De nærmeste Natura 2000-områder er:

• Vasby Mose og Sengeløse Mose (område 140) ca. 7 km vest for kommunegrænsen
• Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov (område 139) ca. 5 km nord for kommunegrænsen
• Brobæk Mose og Gentofte Sø (område 141) ca. 8 km nordøst for kommunegrænsen
• Vestamager og havet syd for (område 143) ca. 7 km sydøst for kommunegrænsen i fugleflugtslinje.

Områder med særlige beskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områder er typisk fredede arealer og områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. I Glostrup Kommune er mange af de grønne områder, skove, enge, moser og søer beskyttet efter §3. Disse omfatter omkring 30 vandhuller, overdrevet ved Ejby Mose samt Harrestrup Å og Bymose Rende. Områderne er karakteriseret ved stor naturværdi og/eller stort potentiale for forbedring. De skal sikres så høj en kvalitet og biodiversitet som muligt.

Glostrup Kommune vurderer, at vedtagelsen af kommuneplanen ikke vil have væsentlig negativ effekt på beskyttede områder i kommunen eller nærliggende Natura 2000-områder. Kommunen vurderer, at de fysiske ændringer i arealanvendelsen, som kommuneplanen muliggør, ikke vil påvirke de arter eller naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Alle større fysiske ændringer, som følger af planen, vil desuden blive miljøvurderet for at sikre overholdelse af gældende miljølovgivning.

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser er grønne områder, som støder op til eller ligger i umiddelbar nærhed til beskyttede naturområder. De fungerer som bindeled mellem naturområderne og spredningskorridorer for dyre- og planteliv. Væsentlige spredningskorridorer i Glostrup Kommune er Vestskoven og Harrestrup Å, der forbinder Ejby Mose, Vestvolden og Damhusengen/Damhussøen. Kommunen vil fortsat beskytte naturværdier i disse områder, så planlægning og udvikling ikke påvirker arter eller naturtyper negativt.

Potentielle naturområder og forbindelser

Potentielle naturområder og ditto økologiske forbindelser omfatter områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde planter og dyr eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder. Derved vil de kunne fungere som bindeled og spredningskorridor mellem eksisterende naturområder og bidrage til at fastholde og udvide nærliggende naturområders artsrigdom og robusthed. Potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser i Glostrup omfatter blandt andet: skovbæltet langs Nordre Ringvej og Ourestien i Ejby; Degnestien, Midtergrønningen og støjvolden i Hvissinge; den sydlige del af Byparkvej samt Solvangsparken og Stadionkvarteret i det centrale Glostrup. Kommunen vil arbejde for at styrke grønne forbindelser og sammenhænge for at sikre spredningskorridorer for dyr og planter. 

Naturområder med flere funktioner

Naturområder med flere funktioner kan eksempelvis være områder, hvor naturbeskyttelse fungerer i sammenhæng og synergi med rekreative interesser, klimatilpasning, byrumsmæssige interesser mv.  Sådanne naturområder omfatter i Glostrup blandt andet Ejby Mose og Harrestrup Å. Kommunen vil fortsat beskytte naturværdier i disse områder, så planlægning og udvikling ikke påvirker arter eller naturtyper negativt.

I EU er der på naturbeskyttelsesområdet tre direktiver, der sætter rammerne for beskyttelse af arter og naturtyper: EU-fuglebeskyttelsesdirektivet, EU-habitatdirektivet og vandrammedirektivet.

Fuglebeskyttelse

Fuglebeskyttelse bidrager til biodiversitet. Fuglenes levesteder og deres tilstedeværelse har desuden rekreativ værdi og er med til at opfylde internationale forpligtelser, herunder EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Der er ikke udpeget fuglebeskyttelsesområder i Glostrup Kommunen. De nærmeste fuglebeskyttelsesområder er:

• Kalveboderne ca. 7 km sydøst for kommunegrænsen
• Furesø ca. 7 km nord for kommunegrænsen.

Glostrup Kommune ønsker at sikre levevilkår for vilde fugle, særligt truede og sårbare arter, samt sikre deres yngle- og rasteområder. Kommunen vurderer, at dens planlægning ikke vil påvirke internationalt beskyttede arter negativt. I efterfølgende planlægning skal der redegøres for, om internationalt beskyttede arter bliver påvirket af de konkrete projekter.

Bilag IV-arter

Bilag IV-arter er dyre- og plantearter, som er strengt beskyttet efter EU’s habitatdirektiv. De er fredet overalt – både inden for og uden for Natura 2000-områder – og det er forbudt at ødelægge deres yngle- og rasteområder. Der er registreret bilag IV arter flere steder i kommunen. Det er i overvejende grad i områder udpeget i Grønt Danmarkskort.

De beskyttede plante- og dyrearter er omfattet af et forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af deres yngle- og rasteområder samt voksesteder. I Glostrup Kommune er der i perioden 2009 – 2024 registreret følgende bilag IV dyrearter: spidssnudet frø, stor vandsalamander, skimmelflagermus, dværgflagermus, troldflagermus, vandflagermus, brunflagermus og sydflagermus. 

Kommuneplan 2025 giver ikke mulighed for ny anvendelser af ubebyggede naturarealer. Glostrup Kommune vurderer, at vedtagelsen af kommuneplanen ikke vil medføre væsentlige negative påvirkninger af bilag IV-arter. Efterfølgende lokalplanlægning for eksempelvis byomdannelsesområder skal redegøre for, at projekterne ikke beskadiger eller ødelægger vokse-, yngle- eller rasteområder for de bilag IV-arter, der findes inden og uden for områderne

Kommunernes planlægning skal sikre bevaringsværdige landskaber og sammenhængende landskaber i det åbne land. Bevaringsværdige landskaber er arealer, hvor de natur- og kulturhistoriske lag kan aflæses og opleves. Større sammenhængende landskaber er store landskabstræk som ådale og åbne kystlandskaber.

Bevaringsværdige landskaber

Glostrup Kommune er næsten fuldt udbygget og der er ikke egentlige områder med åbent land, ådale eller åbne kystlandskaber i kommunen. På nær en enkelt ejendom i Ejby er alle landzonearealer udlagt og anvendt til kolonihaver. Størstedelen af kommunen, herunder også Vestskoven, er udlagt til byzone. Derfor er der ikke udpeget bevaringsværdige landskaber i  kommuneplanen.

Vestskoven er en kulturskabt skov plantet af staten i 1960’erne og 70’erne. Landskabet er planlagt og bearbejdet til primært rekreative formål med stier, ridebaner og lejrpladser. Skoven mangler de geologiske, biologiske og kulturhistoriske kvaliteter, der normalt kendetegner bevaringsværdige landskaber. Naturstyrelsen har dog en vision om at omdanne dele af Vestskoven til urørt skov for at fremme biodiversitet og skabe mere varierede naturoplevelser. Det skal blandt andet ske ved at fjerne ikke hjemmehørende arter og genskabe naturlige vandmiljøer.

Større sammenhængende landskaber

Den østligste del af Vestskoven ligger i Glostrup Kommune. Skoven er udpeget som fredskov og indgår i Vestskovskilen, som er en større grøn kile udpeget i Fingerplanen. Området skal friholdes for byggeri og anlæg og der må kun opføres bebyggelse, som er nødvendig for skovdrift eller fritidsformål.

Kommuneplanen udpeger de dele af Vestskoven, der ligger syd for Frederikssundsmotorvejen som et større sammenhængende landskab med skov, skovbryn og åbne partier. Mod vest fortsætter Vestskoven ind i Albertslund Kommune. Her er store dele af skoven ligeledes udpeget som et større sammenhængende landskab. Udpegningerne sikrer et samlet skovlandskab på tværs af kommunegrænsen.

I den østlige del af Vestskovskilen udgør Harrestrup Å og Ejby Mose et grønt og sammenhængende landskab med skov, vådområder og åbne engarealer. Området fungerer som en vigtig grøn korridor med potentiale for klimatilpasning og øget biodiversitet. Det har samtidig stor rekreativ værdi og tilbyder varierede naturoplevelser tæt på byen.

Staten fastlægger, at den enkelte kommune skal fastlægge retningslinjer, der sikrer udbygningen af skov- og vådområderne i Danmark. En forøgelse af de skovbevoksede arealer giver en mere alsidig natur og er samtidig et stort rekreativt gode. En femtedel af Glostrup Kommunes samlede areal udgøres af Vestskoven. I Vestskoven findes både store sletter, kunstige bakkelandskaber og søer. Omkring halvdelen af Vestskovens areal i Glostrup er regulær skov. I Glostrup Kommune er der ikke udpeget arealer til skovrejsning. Alle væsentlige ubebyggede arealer uden for byzonen, er allerede en del af Vestskoven.

Fredskov

Vestskoven er langt det største fredskovsareal i Glostrup Kommune, men der er fire andre områder der er registreret som fredskov. Der er  den lille ellesump i Ejby mellem Bjergbakkevej og hestefoldene, beplantningsbæltet langs Byparkvej, der rummer Degnestien, beplantningsbæltet rundt om Ejby Erhvervsområde samt en række skovarealer ved Ejby Mose. Fredskovsarealerne må ikke anvendes til andet end skov. Der kan dog gives lov til etablering af anlæg, der er nødvendige af hensyn til almenvellet. Det drejer sig typisk om infrastruktur af særlig samfundsmæssig betydning som baner, motorveje og forsyningsledninger. Tilladelse til etablering af sådanne anlæg gives af Skov- og Naturstyrelsen mod et krav om retablering af skovarealet et andet sted. Der er udlagt skovbyggelinjer i forhold til alle fredskovsarealerne. Byggelinjerne beliggende i byzone er gennem forhandlinger med staten for de flestes vedkommende reducerede, så de er beliggende i skel til skovstykket. Fredskovsarealer fremgår af kortet ovenfor.

Lavbundsarealer

Hensigten med udpegning af lavbundsarealer er at genskabe og bevare nogle af de våde naturtyper, enge, moser og lavvandede søer, som især er gået tilbage på grund af intensiv dræning, dyrkning eller omfattende byvækst. Gennem naturgenopretningsprojekter er det muligt, at genskabe tidligere tabte våde naturtyper. Naturmæssigt højest prioriteret er lavbundsarealer, der ligger inden for kommuneplanens spredningskorridorer, da disse har størst betydning for dyrelivet. I Glostrup er udpeget eksisterende lavbundsarealer i form af søer og vådområder langs Bymose Rende og Harrestrup Å. Der er ikke udpeget nye lavtliggende arealer, der skal genoprettes til egentlige vådområder. 

Harrestrup Å og Bymose Rende er de eneste tilbageværende naturlige å-strækninger i Glostrup Kommune. Harrestrup Å-systemet ligger i den nordligste del af kommunen og udgør en del af kommunegrænsen til Ballerup  samt Herlev Kommune. Bymose Rende er grænsevandløb til Albertslund og Ballerup Kommune og løber sammen med Harrestrup Å. Harrestrup Å-systemet er et offentligt vandløb. Der må ud over løbende vedligeholdelse ikke uden tilladelse ændres i vandløbets tilstand. Vandløbsvedligeholdelse og oprensning udføres under hensyn til vandløbets vandføringsevne og bevaring af gode levevilkår for fisk og smådyr.

Glostrup Kommune samarbejder med Ballerup og Albertslund Kommune om vandløbsvedligeholdelse af Harrestrup Å og Bymose Rende. Kommunen samarbejder desuden om klimatilpasning med Glostrup Forsyning samt øvrige kommuner og forsyningsselskaber i oplandet til Harrestrup Å. Under hensyn til natur og biodiversitet, skal åsystemet og omkringliggende grønne områder indrettes, så de kan rumme regnvand under ekstremregn og skybrud. ​ ​

Grøfter og kanaler

I Glostrup Kommune er der flere grøfter og åbne render, som afleder regnvand. Det er tidligere vandløb, der nu er regnvandstekniske anlæg. Det drejer sig primært om Bækrenden langs kommunegrænsen til Albertslund og grøften i Ejby langs Ourestien ved kommunegrænsen til Rødovre. Grøfterne har begrænset naturmæssig værdi men fungerer dog som spredningskorridorer for dyr og planter. Glostrup Kommune og forsyning samarbejder med nabokommuner om at klimatilpasse området omkring Bækrenden.

Kommuneplanen skal indeholde kort og retningslinjer for naturinteresser og prioritering af naturindsatsen i Grønt Danmarkskort.

Kommuneplanen skal efter planloven indeholde retningslinjer og kort, der beskriver varetagelse af naturinteresserne for de udpegede områder i Grønt Danmarkskort. Disse består af naturområder med særlige naturinteresser (herunder §3-områder efter naturbeskyttelsesloven), økologiske forbindelser samt potentielle naturområder og ditto økologiske forbindelser. Kommuneplanen skal desuden indeholde en prioritering af naturindsatsen i de udpegede områder. Derudover skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for skovrejsningsområder samt lavbundsarealer.

Efter planloven skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger - herunder grundlaget for udpegning af naturområder til Grønt Danmarkskort. Derudover skal kommuneplanen redegøre for beskyttede områder efter anden lovgivning. Efter Fingerplan 2019 for hovedstadsområdet skal kommunen sikre, at der sideløbende med omdannelsen af by- og erhvervsområder etableres grønne områder og forbindelser mellem disse.