Retningslinjer og kort

Retningslinjer for zoneforhold

• Byzonearealer kan lokalplanlægges i henhold til rækkefølgebestemmelserne og rammebestemmelserne.
  
  
• Landzonearealer kan lokalplanlægges i henhold til rammebestemmelserne.

Retningslinjer for kolonihaver og nyttehaver

• Kolonihaver omfatter overnatningshaver og nyttehaver o.l. Det skal sikres, at der opretholdes bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaveområder i kommunen.
  
  
• Eksisterende kolonihaveområder, jf. ovenstående retningslinjekort, er en del af kommunens grønne struktur og må ikke nedlægges.
  
  
• Ved byomdannelse kan der sikres arealer til overnatningshaver til dækning af kommunens eget behov.
  
  
• Ved lokalplanlægning af kolonihaveområder skal det sikres, at nye havelodder i gennemsnit ikke er større end 400 m², samt at de ikke anvendes til helårsbeboelse.

Retningslinjer for kulturlandskabet og geologi

• Oxbjerget er en landskabelig enkelt lokalitet af kulturhistorisk interesse. Oxbjerget må ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse eller tekniske anlæg.
  
  
• Hvissingestenen er en enkelt lokalitet af geologisk interesse. Stenen er fredet. Hvissingestenen må ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse eller tekniske anlæg.

Retningslinjer for stationsnære områder og stationsnære kerneområder

• Afgrænsningen af de stationsnære kerneområder og de stationsnære områder fremgår af ovenstående retningslinjekort. Udpegningen tager afsæt i cirkelslag på henholdsvis 600 m. og 1.200 m. fra eksisterende og planlagte S-tog stationer og letbanestationer beliggende i kommunen eller i umiddelbar nærhed af kommunegrænsen.
  

Retningslinjer for boliger og boligudbygning

• Nye boliger må kun benyttes til helårsbeboelse.
  
  
• Det gennemsnitlige bruttoetageareal ved nybyggeri skal være min. 70 m² i stationsnære kerneområder og min 75 m² i resten af kommunen. Det gælder ikke ældre- og ungdomsboliger samt for boliger til borgere med særlige behov. Nyopførte boliger opført med støtte efter lov om almene boliger mv. kan ved en konkret vurdering ligeledes undtages.
  
  
• I forbindelse med omdannelse af boliger kan mindre boliger sammenlægges til én større bolig.
  
  
• Større boliger kan opdeles, såfremt de enkelte boliger udgør mindst 100 m². Specielle boligtyper som f.eks. ungdoms- eller ældreboliger kan gives en mindre størrelse. For at bevare vejbilledet må der som vejadgang kun etableres én overkørsel. Have- og udenomsarealer skal fremstå som én have.
  
  

Retningslinjer for byomdannelse

• Der er udpeget et perspektivområde til byomdannelse i Erhvervsområde Sydvest som angivet på retningslinjekortet. Der er tale om dele af den vestlige del af Bymidten og dele af Erhvervsområdet Sydvest fra erhvervsområder til boliger, kontorer, offentlige funktioner og erhverv i miljøklasse 1-2.
  
  
• Byomdannelsen af Erhvervsområde Sydvest forudsætter en helhedsplan, som fastlægger den konkrete retning for byomdannelsen i forhold til specificering af de ønskede anvendelsesmuligheder samt den fremtidige bebyggelsesprocent og bygningshøjder. Helhedsplanen skal endvidere sikre, at omdannelsen sker under hensyntagen til rekreative arealer og eksisterende grønne træk i og omkring områderne, ligesom der skal sikres sammenhæng med eksisterende byområder med henblik på den bedst mulige udnyttelse af eksisterende infrastruktur, kollektiv trafik, samt offentlige og private servicetilbud. På baggrund af helhedsplanen skal der udarbejdes kommuneplantillæg efterfulgt af lokalplaner. Den konkrete planlægning skal miljøvurderes.
  
  
• Behovet for udvidelse eller udbygning af offentlige servicetilbud så som plejehjem, daginstitutioner, skoler og lignende samt udvidelse af offentlige veje skal koordineres med den forventede befolkningstilvækst. Behovet for udlæg af arealer til byggeri af nye servicetilbud eller udvidelser af vejnettet skal tænkes ind i planlægningen, når der planlægges for større byomdannelsesområder.

Retningslinjer for fortætning

• I de stationsnære områder skal antallet af boliger øges gennem fortætning og byomdannelse.
  
  
• Glostrup Bymidte er et særligt perspektivområde til boligfortætning, hvor der kan forventes en punktvis planlægning for flere boliger de kommende år.
  
  
• Fortætning skal ske med henblik på den bedst mulige udnyttelse af eksisterende infrastruktur, kollektiv trafik, samt offentlige og private servicetilbud, ligesom behovet for udvidelse af disse skal tænkes ind i planlægningen.
  
  
• Fortætning skal ske under hensyntagen til rekreative arealer og eksisterende grønne træk i og omkring områderne.

Retningslinjer for parkeringsnormer

• Nybyggeri og ny lokalplanlægning skal overholde kommunens parkeringsnormer.
  
  
• Ved forbedring af kollektive trafikterminaler skal der sørges for tilstrækkelig cykelparkering, som skal placeres bedst muligt i forhold til terminalens skiftemuligheder.

Retningslinjer for detailhandel og butiksstørrelser

• Inden for bymidteafgrænsningen må butiksstørrelsen for dagligvarebutikker ikke overstige 3.500 m² og for udvalgsvarebutikker 2.000 m² bruttoetageareal. For Glostrup Shoppingcenter (rammeområde GC04) må dagligvarebutikker ikke overstige 5.000 m².
  
  
• Butiksstørrelsen for den enkelte butik i et lokalcenter og for enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning må ikke overstige 1.200 m² bruttoetageareal.
  
  
• Butiksstørrelsen for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper (biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler) må ikke overstige 16.000 m². I butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer kan der etableres et særligt afsnit på maksimalt 2.000 m² bruttoetageareal med varer, der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer.
  
  
• Møbelbutikker kan kun placeres inden for bymidteafgrænsningen til detailhandel.
  
  
• Nye butikker, der etableres på baggrund af lokalplaner offentliggjort før den 1. juli 2007, og hvor der i lokalplanen ikke er angivet butiksstørrelser, må for dagligvarebutikker ikke overstige 3.500 m² bruttoetageareal, for udvalgsvarebutikker 2.000 m² bruttoetageareal og for butikker til et lokalområdes forsyning 1.200 m² bruttoetageareal.
  
  
• Lovligt bestående butikker kan stadfæstes i ny planlægning.

Retningslinjer for erhverv

• Matrikel nr. 7ai, Ejby By, Glostrup (rammeområde ET01) er udlagt til forbrændingsanlæg.
  
  
• Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige regionale interesser, medmindre særlige hensyn taler herfor.
  
  
• Ved planlægning for miljøfølsom anvendelse i en opmærksomhedszone omkring produktions-, transport- og logistikvirksomheder af national interesse skal der i planforslag redegøre for, at virksomhedens miljøvilkår ikke skærpes som følge af planlægningen, herunder enten:
  • at arealet ikke er belastet af støj, lugt, støv eller anden luftforurening over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier fra de pågældende produktionsvirksomheder af national interesse eller
  • at der fastsættes bestemmelser om bebyggelsens højde og placering eller afværgeforanstaltninger, der sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier overholdes.
    
    
• Konsekvenszonen omkring erhvervsområdet forbeholdt produktionsvirksomheder i Ejby skal friholdes for miljøfølsom anvendelse.

Retningslinjer for veje

• Vejnettet i Glostrup Kommune er anlagt som vist på ovenstående retningslinjekort i de viste vejklasser. Der er ikke udlagt areal til yderligere udbygning af vejnettet.
  
  
• I planlægningen skal det sikres, at der som udgangspunkt kun må være én overkørsel pr. ejendom.

Retningslinjer for stier

• Glostrup Kommune skal være med til at sikre sammenhængen mellem supercykelstinettet og det øvrige stinet.
  
  
• Glostrup Kommune skal medvirke til planlægningen af de overordnede regionale stier fra de centrale byområder gennem kilerne til kysten.
  
  
• De overordnede regionale stinet skal indarbejdes i den kommunale planlægning og kommunen skal sikre muligheden for etablering og skiltning af et sammenhængende regionalt stinet, som er i overensstemmelse med hovedprincipperne for rekreative stier.
  
  
• Supercykelstier er indarbejdet i den kommunale planlægning for at medvirke til gennemførelsen af stinettet.

Retningslinjer for kollektiv trafik

• Ved forbedring af kollektive trafikterminaler skal skiftemulighederne gøres så nemme og overskuelige som muligt.
  
  
• Ved forbedring af kollektive trafikterminaler skal der sørges for tilstrækkelig cykelparkering, som skal placeres bedst muligt i forhold til terminalens skiftemuligheder.

Retningslinjer for grundvand

Nationale

• Ved udlæg af nye arealer skal områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og indvindingsoplande til almene drikkevandsforsyninger friholdes for virksomhedstyper og anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet.
  
  
• Ved udlæg af nye arealer skal boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) friholdes for arealanvendelse, der medfører fare for forurening af grundvand.
  
  
• Ved fravigelse af ovennævnte forbud, herunder ændring af arealanvendelsesbestemmelser, skal der udarbejdes en grundvandsredegørelse. Den skal vise, at der er en særlig planmæssig begrundelse for, at anden placering ikke er mulig, samt at fare for forurening kan forebygges.

Regionale

• HOFOR skal have tilladelse til at indvinde grundvand fra Islevbro Kildeplads Kilde VII med 250.000 m3/år.
  
  
• Glostrup Kommune skal, gennem vilkår sikre, at HOFOR etablerer en overvågning af vandføringen i Harrestrup Å – dels for at kunne styre start og stop af de kompenserende foranstaltninger - dels for at kunne overvåge om vandføringskravet opfyldes.

Lokale

• Der skal tages hensyn til natur, recipienter og grundvand ved nedsivning. Ved anvendelse af bly, zink og kobber til bygningselementer, må tag- og overfladevand ikke nedsives.

Retningslinjer for Grønt Danmarkskort og natur

Natur og beskyttelse

• Natur og naturværdier i områder inden for Grønt Danmarkskort skal beskyttes og styrkes efter følgende prioritering:
  1. Naturområder med særlige naturinteresser 
  2. Økologiske forbindelser 
  3. Potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser.
     
     

Planlægning og udvikling

• Planlægningen skal tage udgangspunkt i "3-30-300"-princippet for grønnere og sundere byområder:
  • 3 store træer skal som minimum kunne ses fra hver bolig
  • 30 % kronedække er minimum i alle boligområder
  • 300 meter er den maksimale afstand fra boliger til nærmeste grønne område.
    
    
• Naturhensyn skal indarbejdes i kommunens planlægning og udvikling, så naturområder, levesteder og spredningsmuligheder for planter og dyr bevares og styrkes. Planlægningen skal beskytte de eksisterende naturværdier - eksempelvis ved at udpege bevaringsværdige træer eller frede og udvide eksisterende naturområder og lignende. 
  
  
• Planlægningen skal fremme en grønnere by ved at begrænse befæstelse. Befæstelse omfatter alle typer belægning på ejendommen – herunder bygningers fodaftryk og permeable belægninger som græsarmering. Den maksimale befæstelsesgrad afhænger af ejendommens anvendelse. Der fastlægges følgende krav om maksimal belægningsgrad:
  
  • For åben-lav boliger (parcelhusområder) må belægningsgraden være max. 50%
  • For tæt-lav boliger (rækkehuse) må belægningsgraden være max. 70%
  • For høj-tæt boliger (etageboliger) må belægningsgraden være max. 80%
  • For erhvervsområder må belægningsgraden være max. 80%
    
    
• Planlægningen skal stille krav om reservation af plads til træer, planter og vild natur for at sikre en grønnere by.
  
  
• Hegn skal som udgangspunkt udføres som levende hegn. I erhvervsområder kan hegn være trådhegn der er suppleret med levende beplantning. Støjhegn skal som udgangspunkt være suppleret med levende beplantning.
  
  
• Inden for de udpegede områder i Grønt Danmarkskort skal naturhensyn og naturinteresser vægtes højere end anvendelse af områderne til byvækst, rekreation, arrangementer mv.
  
  
• Områder udpeget i Grønt Danmarkskort skal beskyttes mod aktiviteter og byggeri, der kan skade naturen. Ændringer kan tillades, hvis de styrker områdets natur. Ændringer, der ikke forringer naturen, kan kun tillades, hvis de er af væsentlig samfundsmæssig betydning og der samtidig skabes erstatningsnatur og faunapassager.
  
  
• Lavbundsarealer uden for bymæssig bebyggelse skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som forhindrer senere genopretning til vådområde eller eng.
  
  
• Indenfor naturbeskyttelsesområder må tilstanden eller karakteren af områderne ikke ændres, hvis det forringer deres naturværdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi.
  
  
• Der må ikke planlægges eller gennemføres projekter, som kan forringe levesteder (yngle- og rasteområder) for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV – kommunen skal derfor tage hensyn til disse arter i alle relevante områder.

Retningslinjer for regnvand og klima

Klimatilpasning

• Klimatilpasning skal indarbejdes i kommunens planlægning og udvikling, herunder kommunale anlægsprojekter som veje og belægninger, byggemodning, byomdannelse, byggeri, grønne områder mv.

• Planlægningen skal sikre de fysiske rammer for, at grundejere kan forsinke og/eller nedsive hverdagsregn på egen grund i forbindelse med nybyggeri og større om- og tilbygninger.

• Byens infrastruktur og grønne områder skal indrettes, så vandet under ekstremregn styres uden om kritiske funktioner så som hospitalet og vejnettet. Det kan eksempelvis ske via afstrømningskorridorer, skybrudsveje og aflastende arealer, der kan sættes under vand.​

Klimasikring

• Klimasikring og etablering af foranstaltninger mod oversvømmelse skal indarbejdes i alle nye lokalplaner i områder med væsentlig risiko for oversvømmelse samt kommunale anlægsprojekter som veje og belægninger, byggemodning, byomdannelse, byggeri, grønne områder mv.
  
  
• Planlægningen skal tage højde for terrænnært grundvand ved byudvikling og nybyggeri.

Natur

• Klimaløsninger skal udføres under hensyn til natur, biodiversitet, grundvand og rekreative værdier. Regnvand skal som udgangspunkt håndteres på overfladen i blå og grønne løsninger, som skaber mere kvalitet i natur og by.

• Andelen af grønne overflader skal øges for at tilpasse kommunen til hyppigere og kraftigere nedbør samt varme-ø-effekter. Planlægningen skal eksempelvis stille krav om flere planter og træer i byen, begrønning af facader, uudnyttede flade tage samt tage på småbygninger og andre lignende tiltag for at sikre en grønnere og mere klimatilpasset by.

• Valg af beplantning og vegetation skal tilpasses ændrede klima- og nedbørsmønstre.

Retningslinjer for støj

• Der må ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener.
  
  
• Ved planlægning for byomdannelse/fortætning, hvor støjbelastede områder udlægges til støjfølsom anvendelse, skal der foreligge sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør inden for en periode på ca. 8 år.
  
  
• Støjafskærmning skal søges tilpasset til områdets karakter.
  
  
• Virksomheder og støjende anlæg kan kun etableres, udvides eller ændres, hvis det er sandsynliggjort, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra anlæggene kan overholdes i forhold til eksisterende eller planlagt støjfølsom anvendelse.
  
  
• Der udpeges stilleområder med et støjniveau under 50 dB som vist på kortet. Der må ikke udlægges arealer til støjbelastende anvendelser i nærheden af de udpegede stilleområder, medmindre stilleområderne kan sikres mod støjgener.