Statslige forudsætninger

Kommuneplan 2023-2035 skal være i overensstemmelse med de statslige forudsætninger. Kommuneplanens indhold er i overensstemmelse med følgende planer og krav:

Landsplanredegørelsen er statens overordnede politiske udmelding om målene for den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling af Danmark.

Kommuneplan 2025-2037 for Glostrup Kommune må ikke være i strid med landsplanredegørelsen.
Den gældende landsplanredegørelse på tidspunktet for udarbejdelsen af kommuneplanen er landsplanredegørelse 2019.

 

Fingerplan 2019 er et landsplandirektiv for hovedstadsområdet. Glostrups kommuneplan skal være i overensstemmelse med landsplandirektivet.

I Fingerplan 2019 er Glostrup en del af det ydre storbyområde (byfingrene). Det betyder, at Glostrup skal overholde paragrafferne i Fingerplanen, som omhandler det ydre storbyområde, og kommuneplanen er derfor i overensstemmelse med reglerne om:

  • Byudvikling og -omdannelse af regional betydning
  • Rækkefølgebestemmelser
  • Redegørelse for trafik og miljøkonsekvenser
  • Rammer for kommuneplanlægningen i det ydre storbyområde
  • Stationsnære områder og kerneområder
  • Byfunktioner af intensiv karakter og regional karakter
  • Særregler for kontorer
  • Rækkefølge forhandles med staten
  • Stationsnære områder fremmes i rækkefølgen
  • Arealreservationer til kollektiv trafik
  • Arealreservationer til veje

 

Glostrup Kommune er omfattet af Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til detailhandel i hovedstadsområdet fra 2018.

Landsplandirektivet fastlægger beliggenheden af bymidten til detailhandel i Glostrup. 

Ifølge landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet har kommunen selv kompetence til i kommuneplanlægningen at udlægge nye bydelscentre med en maksimal ramme på 5.000 m².

Den regionale strategi er en fælles vision med pejlemærker for Region Hovedstadens samlede udvikling. Den er retningsgivende og har til formål at koordinere de regionale behov.

Den kommunale planlægning må ikke stride mod den regionale strategi. Den gældende regionale strategi for Region Hovedstaden på tidspunktet for udarbejdelsen af kommuneplanen er Regional Udviklingsstrategi 2020-2023.

 

Oversigt over statslige (nationale) interesser i kommuneplanlægningen – 2023 er udarbejdet for, at kommuneplanlægning kan forløbe uden store konflikter mellem statslige og kommunale interesser.

Det statslige tilsyn med kommuneplanlægningen har ophæng i planlovens § 29, stk. 1, hvoraf det fremgår, at:

'Minister for landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale anlæg eller regler og beslutninger efter § 3. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning.'

Det betyder, at ministeren skal fremsætte indsigelse mod kommuneplanlægningen, hvis planforslaget ikke er i overensstemmelse med de nationale interesser vedrørende de fem nationale interesseområder:
- Vækst og erhvervsudvikling
- Natur- og miljøbeskyttelse
- Klimabeskyttelse
- Kulturarvs- og landskabsbevarelse
- Hensyn til nationale og regionale anlæg