Tavleholm Nord er en del af Hvissinge Erhvervsområde. Området er knyttet til Tavleholm Syd/Vibeholm (Brøndby Kommune), der af Brøndby Kommune er defineret som stationsnært.
Omdannelse og fortætning af erhvervsområdet Tavleholm Nord vil muliggøre en samlet bebyggelse på 115.000 etagemeter. Hele rummeligheden vil potentielt kunne benyttes til kontorformål. Området er beliggende inden for det stationsnære kerneområde omkring den forventede S-togsstation ved Priorparken, og der planlægges derfor for en løbende fortætning af området, indtil S-togsstationen er realiseret. Områdets stationsnære placering muliggør intensivering af områdets anvendelse.
Det er Glostrup Kommunes intention, at omdannelse i første omgang primært finder sted på arealet mellem Hvissingevej og Paul Bergsøes Vej.