Vestervang

Vestervangskvarteret omfatter området vest for Ndr. Ringvej og Sdr. Ringvej. Syd for Hovedvejen er kvarteret præget af erhverv. Nord for Hovedvejen findes store etagehuskvarterer og kommunens største stadion med tilhørende sportsfaciliteter. Glostrup Hospital, som er kommunens største arbejdsplads, ligger også i den nordlige del af kvarteret.

I kvarteret findes skole, daginstitutioner, fritidscenter og to lokalcentre.

Vestervangskvarteret er kommunens største kvarter rent befolkningsmæssigt med knap 2.600 boliger og lige over 4.300 indbyggere.