Planloven fastlægger, at kommuneplanen skal udlægge arealer til byzone og sommerhusområde. Glostrup Kommune er fyldt udbygget. Hovedparten af kommunen ligger i byzone, en mindre del i landzone, og der er ikke udlagt sommerhusområder i kommunen.
Det nordvestlige hjørne af Ejby ligger i landzone. Hovedparten af området er udlagt og lokalplanlagt til kolonihaveformål og et mindre område til offentligt formål, Sandskærsgård. Et mindre areal på Statenevej er ikke lokalplanlagt.
Byggeri eller ændret anvendelse af arealer i landzone uden lokalplan kræver landzonetilladelse.
Zonestatus fremgår af kortet og af de enkelte kommuneplanrammer.
Retningslinjer
- Byzonearealer kan lokalplanlægges i henhold til rækkefølgebestemmelserne og rammebestemmelserne
- Landzonearealer kan lokalplanlægges i henhold til rammebestemmelserne