Infrastruktur

Glostrup Kommune er et sammenhængende byområde, hvor næsten alle arealer er udnyttet til specialiserede formål. Der er ikke et oprindeligt landbrug eller en mark tilbage. Det sidste landbrugsjord i kommunen udgør nu Vestskoven og er ligeså planlagt som resten af kommunen.

Infrastruktur er mellemrummet og forbindelserne mellem de forskellige specialiserede områder. Det består af de helt åbenlyse forbindelser i byen – stierne, vejene og banerne. Men det består også af de områder, hvor der er offentlig adgang, og hvor man kan mødes – gademiljøerne, parkerne og de grønne områder. Endelig er infrastruktur også de skjulte forsyningsnet, der holder liv i byen.

Kommuneplan 2013-2025 beskriver i dette afsnit, hvordan infrastrukturen hænger sammen, og hvilke indsatsområder der ses for de enkelte dele i den kommende planperiode. Ligeledes fastlægges de overordnede retningslinjer for udviklingen af byens infrastruktur.