Regionale rekreative stier

Glostrup Kommune vil medvirke til realiseringen af det regionale rekreative stinet, der forbinder de enkelte kommuner. Glostrup Kommune vil sammen med de andre kommuner arbejde for at sikre sammenhæng imellem cykelsuperstinettet og det øvrige stinet. Det overordnede mål med de regionale stier er, at stinettet giver adgang fra byen til det åbne land, til kysten og til områder uden for Hovedstadsregionen, samt at de rekreative stier så vidt muligt forløber i fredelige grønne omgivelser. De regionale rekreative stier er vist på nedenstående kort.

Statisk kort

Retningslinjer

  • Glostrup Kommune skal være med til at sikre sammenhængen mellem cykelsuperstinettet og det regionale rekreative stinet
  • Glostrup Kommune skal medvirke til planlægningen af de overordnede regionale rekreative stier fra de centrale byområder gennem kilerne til kysten
  • De overordnede regionale rekreative stinet skal indarbejdes i den kommunale planlægning og kommunen skal sikre muligheden for etablering og skiltning af et sammenhængende regionalt rekreativt stinet, som er i overensstemmelse med hovedprincipperne for rekreative stier
  • Stierne i det overordnede regionale rekreative stinet bør (og skal ved nyanlæg) have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer, som veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses